Fælles begynder-turnering

Fredag d. 5. september blev den årlige Fælles Begyndermatch afviklet i BGK. Turneringen går på skift imellem de tre klubber” NGK, BGK, NBGK og i år var det så i Rønne.

Der har været et dalende antal deltagere de seneste år, så i år blev der forsøgt med et Scramble holdspil. Der var 12 nyere spillere som deltog, 9 var fra BGK, 3 kom fra NBGK og desværre måtte den enlige spiller fra NGK, som ellers havde tilmeldt sig, melde fra igen.  

Det blev en hyggelig dag/aften og efter et par timers spil måtte der lodtrækning til før vinderholdet kunne kåres.

To hold med hver 3 spillere havde begge klaret de 12 hullers scramble i 42 slag, men efter lodtrækning blev vinderne:

Pelle Folkjær Juul, Gustav Lund, Keld Kofoed Hansen (BGK).

Nærmest hul vindere var: Holger Fremuth (BGK) 2,71 m. på hul 9.

Birgitte Dam Hansen (BGK) 4,40 m. på hul 12.

Der var enighed om at Scramble spille formen var en hyggelig og god måde at spille match på for nyere spillere. Præmierne var sponsoreret af BGK og NBGK. Udvalget stod for nærmest hulpræmierne. Efter matchen blev der spist Robbedaleburger og hygget sammen på terrassen.