BM i slagspil

Bornholmsmesterkskaberne 2024 spilles lige som sidste år. Der er en sponsormatch i henholdsvis NGK, NBGK og BGK, som både vil være en selvstændig match, men samtidig vil resultatet for dem, der deltager i alle 3 matcher, tælle med til BM.

I alle 3 matcher spilles single-match i 2 herrerækker og i 2 damerækker.

  • A-Herre rækken er for herrer med HCP +8,0-20.0 – der spilles slagspil
  • A-Dame rækken er for damer med HCP +8,0-24,0 – der spilles slagspil
  • B-Herre rækken er for herrer med HCP 20,1-54.0 – der spilles stableford
  • B-Dame rækken er for damer med HCP 24,1-54,0 – der spilles stableford

Hver match er en afsluttende turnering for dagen. Hvis man har spillet med i 1. afdeling af BM i NGK den 2/6-24, så bliver man indplaceret i den samme række i de efterfølgende to afdelinger. Dvs at hvis du spillede i A-Herre rækken i 1. afdeling, så spiller du i A-Herre rækken i 2. afdeling også – uanset om dit handicap har ændret sig. Man spiller med sit nugældende handicap – det er kun rækkeinddelingen, som man ikke “springer rundt” i.

BORNHOLMSMESTER HERRE og BORNHOLMSMESTER DAMER er de 2 spillere, som har brugt færrest slag brutto gennem alle 3 afdelinger. Der vil også være præmier til runner-up. Man skal være medlem af en af de fire bornholmske klubber for at blive samlet bornholmsmester.

Der vil efter 3. afdeling også være præmier til bedste gennemgående spillere i B-rækkerne – altså den dame og den herre, som sammenlagt har fået flest stableford point. Lige som der også vil være præmier til bedste junior under 18 år, som har spillet alle 3 afdelinger.

På den måde håber klubberne, at flere spillere vil være med i kampen om at blive Bornholmsmester 2024

Præmietagerne ved 1. afdeling af BM 2023 (fraværende: Peter Møller Hansen)