DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede
Vandrepokalen er skænket i 2008 af DGU & DHIF til BGK i erkendelse af det målrettede arbejde klubben har startet med ”Golf er for alle” Gives til golfer med handicap:
- for godt kammeratskab
- til tider gode slag
- udvist stor lyst til at blive en bedre golfer
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2016 – Hans Jørn Plum
Med følgende begrundelse fra Bestyrelsesmedlem Inge Lise Juul: Da han er en god kammerat. Af og til har han gode golfslag Hans Jørn har også lagt mange timer i BGK, både i begynderudvalget, velkomstteamet, par 3 banen mm.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2015 – Bent Holm
Din fightervilje til at ville spille golf, – Til at komme (ovenpå) igen. – Til tider rigtig gode golfslag. Vandrepokalen er skænket af DHIF & DGU, for det gode arbejde BGK har gjort, for Handicap golf. Det er det klart bedste man har set i Danmark. Bent får pokalen for sin helt usædvanlige fighter evne. Han lå ned i vinteren 2015, men rejste sig fantastisk flot, og kom igang med det gode golfspil. Vi ved at han igen senere på året har været meget igennem, og håber at se ham på banen igen i 2016. Bent får også pokalen for hans til tider gode slag.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2014 – Helle Toft
Inge Lise Juul begrunder hvorfor Helle Toft-Petersen er valgt til at modtage vandrepokalen for 2014: Helle Toft-Petersen er årets handicappede golfspiller og får DGU og DHIFs vandrepokal. Helle er en god golfspiller, men kæmper med et dobbelt handicap og kun kørselsforbud holder hende fra, at spille golf hele året. Helle har også spillet med i Handigolf Bornholm, selvom 3 spilledage, tager alle hendes kræfter. Ja, Helle er en rigtig fighter. Der er nogle kriterier for at få pokalen. Bl.a 1. Godt kammeratskab. 2. Stor lyst til at blive bedre til golf. 3. Til tider gode slag. OG ALLE DELE OPFYLDER HELLE.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2013 – Mikael Jørgensen
Allan Hedegaard begrunder hvorfor Mikael Jørgensen er valgt til at modtage vandrepokalen for 2013: Prisen/vandrepokalen, som er givet af DGU og DHIF i erkendelse af at BGK tog ”den gule førertrøje” på hvad angår nytænkning for at gøre golf til en sport FOR ALLE! Prisen skal ikke gives hvert år, men kan såfremt; Ib Rasmussen, underviser på Tilpasset Golfskole, Inge Lise Juul, bestyrelsesmedlem i BGK og Allan Hedegaard, repræsentant for DHIF kan finde et medlem af BGK som opfylder kravene: Godt kammeratskab; Stor lyst til at blive bedre til golf; Til tider gode slag. For at få pokalen, skal man være en god kammerat, og det er Mikael i alle sammenhæng. Man skal ville blive bedre til at spille golf, og det vil Mikael. Fra dag 1 har han sat sig mål for hvordan han ville forbedre sit spil og delmål som han næsten indædt har forfulgt, når ét mål var nået, var han allerede klar med det næste. Og sidst men ikke mindst, skal man til tider have præsteret gode slag, og her er der ingen tvivl: det er nu lykkedes Mikael at blive en af Danmarks bedste aktive, enarmede golfspillere. Han er den første af BGKs handicappede golfspillere der har spillet sig ned under golfhandicap under 30 – nemlig 25,1 og det har ikke kommet ”gratis”. Mikael er meget målrettet og utrolig flittig. Tillykke til Mikael fra DGU, DHIF og BGK.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2012 – Frivillige Hjælpere til EM i Paragolf
Allan Hedegaard begrundede hvorfor BGKs frivillige medhjælpere til EM i Paragolf er valgt til at modtage pokalen i 2012 og overrakte den til FMD der modtog den på vegne af alle de Frivillige Hjælpere.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2011 – Preben Toft Pedersen
Inge Lise Juul / Allan Hedegaard begrunder og overrækker hvorfor Preben Toft Pedersen er valgt til at modtage pokalen i 2011: Begrundelse er: godt kammeratskab – stor lyst til at blive bedre til golf.
DHIF og DGUs vandrepokal for handicappede 2010 – Gert Quaade
”Ib P. Rasmussen og jeg besluttede at Gert Quaade skulle tildeles prisen i år fordi Gert, som deltog på Tilpasset Golfskole i 2010 i særlig stor grad har opfyldt alle tre kriterier. Fra 1. dag har Gert formået at bringe sig i spil som god kammerat, har mødt frem til alle arrangementer hvor gruppen af spillere med handicap har mødtes. Trods det at hans krop reagerer kraftigt på lave temperaturer, har Gert gået med også når vejret har været ugunstigt. Da efteråret og vinteren satte ind har Gert taget initiativ til forskellige former hvor kammeratskabet med de øvrige golfere har kunnet vedligeholdes. Begejstringen når slagene lykkes deler Gert med os alle, og trods hårde odds har Gert udviklet sin golfmæssige kunnen. Med en sejhed har Gert vist at han er den helt rette til at modtage vandrepokalen for sin stærke vilje”. Gert Quade kunne ikke deltage i generalforsamlingen, så Inge Lise Juul vil på et senere tidspunkt overrække ham pokalen