Cafe Robbedale i Bornholms Golf Klub var søndag sponsor for en singleturnering, der blev spillet i 4 lige store rækker med i alt 76 deltagere. Række A og B spillede slagspil, mens række C og D spillede stableford.
Turneringen var samtidig 7. afdeling for årets gennemgående præmie i form af et fuldt jernsæt sponseret af Mizuno og Arvidsen Golf Academy v/Søren Arvidsen.
Spillet blev præget af det flotte vejr og den seneste tids manglende regn, som gav pæne scorer i stablefordrækkerne på grund af boldens lange rul. På den anden side var der en del udfordringer på hul 8, hvor greenkeepernes hulplacering, lidt rigeligt tæt på en lang skråning, gav lidt for mange puts for nogle spillere.
Resultater:
Bruttovinder:
Martina Schow Vomb med 76 slag brutto.
A-rækken:
1. Peer Vesterberg 67 netto
2. Tony Andersen 68 netto
3. Allan Jensen 71 netto
B-rækken:
1. Finn Thomsen 65 netto
2. Birgit Munk 67 netto
3. Mikki Johansen 68 netto
C-rækken:
1. Mille Marie Munch 42 point
2. Birthe Lund 41 point
3. Diana Skov 38 point
D-rækken:
1. Kenneth Bohn 40 point
2. Bente Kielgast 39 point
3. Helle Gabrielsen 38 point
Nærmest hul:
Hul 9: Mikkel Bojer Nielsen, 2,08 meter
Hul 12: Tony Andersen, 0,75 meter
Da Tony var under 1 meter fra hullet i første slag, udløste det en ekstra hulpræmie i form af et gavekort på 2 stk. smørrebrød og 1 øl/vand fra Restaurant Spisehuz i Det Gamle Posthus i Rønne
Turneringsudvalget takker Cafe Robbedale for de flotte præmier i form af gavekurve og gavekort til vinderne.

