Bornholms Golfklub er både beærede og stolte over det stærke samarbejde med Charity Golf Bornholm/Foreningen Velgjorenhed, som igen i år har vist, hvordan golf og velgørenhed kan gå hånd i hånd til gavn for det lokale fællesskab.
Ved årets charity uge med 24 timers golf, fest, natgolf, live-musik og velgørenhedsturnering blev der indsamlet hele 100.000 kroner, som blev doneret til foreningen SIND, der arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende. Donationen er et vigtigt bidrag til SINDs indsats for børn og unge på Bornholm og understøtter det store arbejde, der gøres for mental sundhed på øen.
Vi er utrolig glade for at kunne være en del af noget så meningsfuldt, samarbejdet med Foreningen Velgjorenhed er noget, vi værdsætter dybt – ikke blot for det sociale samvær og golfsportens skyld, men for den forskel, det gør for mennesker i vores lokalområde.”
Bornholms Golfklub ønsker at takke alle sponsorer, deltagere og frivillige, der har været med til at gøre ugen til en succes. Det er et smukt eksempel på, hvad man kan opnå, når sport og fællesskab går op i en højere enhed.
Tusind tak!

