Bornholm Golf Open – special price for you!

Tilmelding til BGO 2025 er i fuld gang. Kom og vær med til tre dages golfspil – og oplev både hygge med spillere fra andre klubber (især ovrefra) og spænding om at blive en af de samlede vindere. Der spilles på skift på Robbedalebanen, Dueodde og Old Course i Rø.  

I år er der – som noget nyt – kanonstart i greensome- og stablefordturneringerne. Der er i alle tre turneringer dagspræmier til dagens bedste spillere udover de samlede turneringspræmier efter tre dage. Det vil vælte ned med fine præmier, som skyldes alle vore gode sponsorer – Bornholms Brand, Small Batch, Spenner’s Gulve, REMA1000, Mizuno/AGA (Søren Arvidsen) og Spisehuz. 

Som bornholmsk spiller koster deltagelsen kun kr. 450. Hertil kan vælges banesandwich og 1 flaske vand alle tre dage for i alt kr. 150 og ikke mindst afslutningsmiddagen/-festen i Cafe Robbedale med to slags steg, tilbehør og dessert inkl. kaffe/te samt festlig musik af Eardrops for kun kr. 250. 

Meld til i Golfbox eller via turneringens hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om årets højdepunkt: https://www.bornholmgolfopen.dk/  

Sidste tilmeldingsfrist er den 14. august.

Vi glæder os til at se dig til start sidst i august 

Hilsen John, Allan og William.