Team Rynkeby Turnering

Så fik vi afviklet vores åbningsturnering og ‘varmer’ allerede nu op til vores næste store turnering i Bornholms Golf Klub, og denne gang i tæt samarbejde med Team Rynkeby, Bornhom samt sponsorer.

Har du tilmeldt dig? 🙂 

Lørdag, den 10. maj 2025 kl. 9:30 afholder Team Rynkeby Bornholm og Bornholms Golf Klub en Velgørenhedsturnering, hvor turneringsfee på kr. 125,- går ubeskåret til Børne Cancer Fonden.

Turneringen er sponsoreret af  Bornholms Brand, NA Montage og Baltic Sea Glass. Præmiesum kr. 6.500,-.

Turneringen er 2. afdeling for Mizuno v/Jesper Pihl og SA Golf Academy v/Søren Arvidsen’s gennemgående præmie.

Turneringsform

Turneringen er en parturnering. Der spilles greensome stableford med kanonstart kl. 9:30.

Der spilles i 2 rækker, og der er præmier til de 3 bedste par i hver række samt klappepræmier. Desuden er der præmier til nærmest hul på alle par-3 huller, hvor hul 9 og 12 sponsoreres af Spisehuz i Det Gamle Posthus i Rønne.

Tid og sted

Turneringen afholdes den 10. maj 2025 kl. 09:30 på Robbedalebanen.

Tilmeldingen er åben og sidste tilmeldingsfrist er torsdag den 8. maj kl. 09:30.

Scorerkort afhentes senest 30 min før start.

Mad

Efter turneringen og mens der ventes på resultaterne tilbyder Cafe Robbedale flæskestegsburger til kr. 75,-

Mens vi nyder den gode stemning på terrassen vil Team Rynkeby Bornholm fortælle om turen til Paris og indsamling af midler til Børne Cancer Fonden.

Støt op om denne velgørenhedsturnering.

Læs mere om turneringen og tilmeld dig i Golfbox via linket: https://www.golfbox.dk/livescoring/tour/?language=1030#/competition/4960301/info

Golfhilsener

Turneringsledelsen