Så oprandt weekenden hvor 1. og 2. runde af Danmarksturneringen blev blæst i gang. Desværre blev det ikke en formidabel sæsonstart.
Team GolfBornholms herrer er tilbage i 3. division, hvor de lørdag skulle til CGC i Vallensbæk, desværre måtte de stille o uden 3. single grundet konfirmationer og en enkelt begravelse, derfor blev denne tabt uden kamp. Jakob Kofod-Andersen vandt sin single, mens Mark Pedersen, og de to foursomes med hhv Søren Clausen/Gary Hindshaw og Michael Hågensen/Brian Mogensen alle delte deres matcher. Kampen ender 6-6 og dermed 1 point på tavlen.
Søndag havde herrerne fuldt hold og skulle til Køges flotte bane. Her var det kun Jakob Kofod-Andersen og foursomen med Michael Hågensen/Gary Hindshaw der kunne stå distancen. Søren Clausen, Brian Mogensen og foursome Peter Møller/Mark Pedersen måtte alle indkassere smalle nederlag.
Senior holdet fra Team GolfBornholm spillede lørdag mod Pibe Mølle i Helsinge: Liza Flygenring vandt sin single på hul 18 mens Kenneth Knudsen tog en solid sejr. Klaus Juhl delte sin match. desværre tabte Bjarne Knudsen og Jesper Hansen deres singler. Foursomen med Leif Nielsen og Mie Juhl måtte desværre også se sig besejret.
Søndagen bød på en tur til Ishøj, og startede desværre med 2 store nederlag til hhv Liza Flygenring og Bjarne Knudsen. Klaus Juhl tabte sin match på sidste hul, mens Jesper Hansen sikrede sin sejr på samme hul. Foursomen med Leif Nielsen og Mie Juhl måtte igen se sig besejret.
Veteranerne fra BGK/NBGK skulle debutere i 2. division, startende ude mod CGC. Rikke Spang og Ole Rømer delte hver deres single, mens Foursomen med Frits og Margrethe Kjellberg også delte deres match. desværre måtte Allan Juhl, Jan Pelsen og Kim Westh hver acceptere et nederlag. Det endte derfor med et 3,5-9,5 nederlag.
Søndagen bød på en match ude mod Roskilde. Selvom Ole Rømmer igen delte sin match og Jan Pelsen og Kim Westh hver vandt deres match, måtte holdet igen se et nederlag, denne gang på 5-8, i øjnene, da både Rikke Spang, Frits Kjellberg og foursomen med Allan Juhl/Margrethe Kjellberg tabte deres matcher.
3. og 4 runde af Danmarksturneringen er d. 21 og 22 Juni, hvor alle holdene spiller på deres respektive hjemmebaner. Vi håber der kommer en del revancher og point på kontoen.
