Da Dorte Skov holede sit put for sejr i seniorholdets foursome på hul 17 Old Course i Nordbornholms Golfklub søndag d 13 august- betød det samtidig at årets 6 spillerunder i Danmarksturneringen i golf var overstået.
De bornholmske hold gjorde det godt i den landsdækkende turnering.
Team Golf Bornholms herrer i 3 division måtte se sig besejret om lørdagen i Royal Golfclub i Ørestaden. Men da Kokkedal havde meldt afbud til søndagens kamp- og derved gav bornholmerne en sejr på 13-0 var de bornholmske herrer sikret deres 1. plads i puljen- og kan se frem til oprykningsspil lørdag d 16 september i Gilleleje Golfklub.
Dameholdet i kval-rækken havde mulighed for at erobre 1 pladsen i puljen, det krævede en stor-sejr over Værløse lørdag. Desværre blev det istedet til en stor-sejr til Værløse, men bornholmerne rejste sig om søndagen på hjemmebane og tildelte Greve en lussing på 9-0. Derved tager de sikkert 2 pladsen i puljen, og kan nu gå på velfortjent turneringsferie.
Senior holdet fra Team Golf Bornholm måtte se sig knebent slået på Korsørs flotte anlæg om lørdagen; 7-6. Søndag tog seniorerne heftig revanche ved at slå topholdet fra Køge 8-5. Desværre var scoren ikke helt nok til at sætte sig på puljens 2. plads, holdet bliver nr. 3 á point med puljens 2. plads.
Det suveræne veteran hold fra Bornholms GK/Nordbornholms GK skulle kun i ilden lørdag grundet afbud fra Hornbæk søndag. Lørdagens kamp blev spillet på Ledreborgs anlæg- men intet kan ryste de bornholmske golf-veteraner og de drog tilbage til Bornholm med en sejr på 8-5 og en plads i oprykningsspillet d 16 september i Sorø.