Der var kamp til stregen, da Bornholms Golf Klub søndag den 4. september 2022 afviklede ”Rønne Begravelsesforretnings parturnering”.
Turneringen blev afviklet som en bestball med A-række og en B-række, hvor alle spillede stableford.
I bestball spiller begge spillere deres bold, og bedste score ved hver hul tæller.
A-rækken blev vundet af Lis Nielsen og Inge Brædder med 45 point, tæt forfulgt af Brian Madsen og Kenn Steinlein, også med 45 point, på 3. pladsen kom Birthe Hjort Hansen og Steen Hjort Hansen med 44 point.
B-rækken blev vundet af Ditte Poulsen og Tom Poulsen med 48 point, tæt forfulgt af Louise Juel Lund og Oscar Juel Lund med 47 point. Anette Wind og Jens Madsen tog sig af 3.pladsen, også med 47 point.
Nærmest hul kom på hul 9, kom Per Ravnslund Olsen med blot 1,15 meter, mens Lina Størup lagde bolden 3,20 meter fra flaget på hul 12.
Turneringen var også 8. og sidste afdeling af Arvidsen Golf Academy og Mizunos gennemgående præmie, hvor der trækkes lod om et komplet Mizuno golfsæt, fittet til vinderen og sponseret af Arvidsen GolfAcademy og Mizuno.
Arne Mortensen var meget glad, da han navn blev trukket op af bowlen.
Turneringen blev afviklet i strålende solskin på en toptrimmet bane, hvilket utvivlsom var medvirkende til de fine resultater.