Søndag den 13. august blev der spillet Bay’s Malerfirma Flagmatch 2023 i Bornholms Golf Klub.
Turneringen er 7. afdeling af Mizuno og SA Golf Academy v/Søren Arvidsen’s gennemgående præmie for sæson 2023.
Flagmatch er en festlig turneringsform, hvor alle spillere får udleveret et dannebrogsflag. Under runden på banen sætter man sit flag der, hvor bolden lander, når man har brugt alle sine tildelte slag jævnfør spillehandicappet. Har man flere slag tilbage efter hul 18 fortsættes videre på hul 1 igen.
Vinderne – årets flagmestre – er den dame- og herrespiller, der når længst. De modtager hver en vandrepokal og får deres navne indgraveret på pokalen.
81 spillere stillede op til matchen i perfekt golfvejr – først lidt overskyet og senere sol. Den senere tids megen regn har gavnet banen, som nu atter står flot grøn. Det påvirker dog resultaterne, at spillerne ikke får foræret en del længde i rul på en tør bane. Kun to spillere nåede længere end hul 18.
Årets flagmestre blev:
Damer: Inga Nielsen, 120 meter fra hul 2.
Herrer: Tommy Olsen, 1 meter fra hul 1.
Malermester Allan Bay havde flotte gavekortspræmier med til de tre bedste spillere i tre rækker (1 dame- og 2 herrerækker) og en hole-in-one-præmie på 4 store spande maling. Herudover var der flaskehulspræmier til både dame- og herrespillere tættest på hullet i første slag på hul 9 og hul 12 samt et utal af klappepræmier (lodtrækning).
Resultater:
Damerækken:
1. Inga Nielsen, 120 meter fra hul 2.
2. Lis Poulsen, 1,67 meter fra hul 18.
3. Susanne Voetmann, 15 meter fra hul 18.
Herrerække A:
1. Peer Vesterberg, 0,10 meter fra hul 18.
2. Ebbe Christoffersen, 20 meter fra hul 18.
3. Brian Madsen, 75 meter fra hul 18.
Herrerække B:
1. Tommy Olsen, 1 meter fra hul 1.
2. Ove Markussen, 0,30 meter fra hul 18.
3. Søren B. Johansen, 1 meter fra hul 18.
Nærmest hul i første slag:
Hul 9: Povl Holm, 2,60 meter.
Hul 12: Claus Andersson, 1,74 meter.
Ingen damer kom på green i første slag og ingen spillere fik hole-in-one, så præmierne gik videre som klappepræmier.
