Torsten har valgt at stoppe med Golf Caféen i Bornholms Golfklub pr 30. september. Vi vil gerne takke Torsten mange gange for hans indsats denne sæson, måske han får lidt mere tid til at spille golf næste sæson 😊
Vi kan med glæde byde velkommen til de nye ansigter i caféen; Torben Munch og Gilbert Espersen som de sidste år har stået for Café Travbanen i Almindingen. Nu vil de gerne drosle lidt ned- men for ikke at kede sig for meget, flytter de nu ind i klubbens café.
Fra 1/10 vil der være mulighed for klubber i klubben at afholde arrangementer i Caféen med mad fra Torben og Gilbert. Tag en snak med dem- de er fulde af gode ideer.
Der vil være begrænsede åbningsdage fra d 1/10- da sæsonen går på hæld, men selvbetjeningsløsningen er altid åben. Dog vil der til parmesterskaberne og afslutningsturneringen selvfølgeligt være åbent.
Hold øje med Facebook, hjemmeside og mail- der kan komme lidt arrangementer i caféen henover efteråret, hvor der er mulighed for at melde til.
Vi håber I vil tage godt imod vores nye makkerpar i caféen, som vi har fuld tillid til vil servicere Jer alle efter bedste evne.