Søndag d 8 oktober slog 140 spillere ud på Robbedalebanen i 3. runde af årets Bornholmsmesterskaber i Greensome.
Solen skinnede ekstra meget på én af de 140 spillere.
Susanne Voetmann fra Bornholms Golfklub slog et sikkert 5 jern efter green på hul 1, og bolden sejlede sikkert ind på green og trillede direkte ned i hullet til stor begejstring for Susanne, hendes makker Lis og de 2 medspillere.
Susanne blev fortjent fejret på terrassen efter runden, hvor Ove Markussen fra klubbens Sponsorudvalg kunne overrække Cognac fra Juul´s Engros, en overnatning samt morgenmand for 2 på Pensions Slægtsgården i Allinge og et gavekort på buffet og drikkelse for 2 på Nordbornholms Røgeri, sidst men ikke mindst det eftertragtede bagmærke til evigt minde.
Stort tillykke til Susanne!!