Charity Golf Bornholm kickstartede årets indsamling ved at bortauktionere en runde golf på Old Course i Rø sammen med Ladies European Tour spilleren Linette Holmslykke.
De heldige vinder af auktionen blev rutinerede elitespiller Peter Møller Hansen samt Magnus Beyer Møller.
En lille krølle på historien er at Magnus startede på golfskole i BGK sidste år, og har nok været en af vores mest ihærdige begyndere.
Vi gætter på at højdepunktet i hans stadig korte golfkarriere har været at gå en runde med en EuropaTour spiller. Det er der ikke mange der kan blære sig med.
Linette har efterfølgende fortalt at Magnus slog mange rigtig gode slag.