Ekkodalshusets Fourball/Bestball

Bornholms Golfklub afhold søndag d 16 juni Ekkodalshusets fourball/bestball turnering hvor man spiller med en makker, men spiller sin egen bold og bedste score på hullet, tæller som holdets score.

Turneringen var samtidig 4. afdeling af Mizuno og Arvidsen Golf Academys gennemgående præmie, som er et fuldt golfsæt fra netop Mizuno.

Vejrguderne berigede de 92 spillere med bragende flot vejr- og dette var i høj grad medvirkende til at spillet gled let og problemfrit, for de fleste, og gav flotte scores.

Michael Larsen/Michael Koch Mortensen vandt A-rækken med 49 point, tæt forfulgt af Jan Olsen/Per Lund Hansen med 45 point og Jan Hjort Hansen/Helle Nygaard Hansen med 44 point.

I B-rækken løb Diana Skov/Allan Jensen med sejren med 46 point, Birgitte Olsen/Claus Westh Olsen tog 2. pladsen med 45 point  og Birte Jacobsen/Leif Jacobsen blev nr. 3 med 44 point.

Rune Nielsen  kom nærmest hullet i 1 slag på både hul 9 med  3,12 m og hul 12 med 3,35 m. Dog var han ikke tæt nok på at få den udloddede ekstra præmie fra Postens Spisehuz/Hovedvagtens Spisehuz- da dette kræver at være max 1 m fra hullet.

Christian Froberg Dahl fra Ekkodalshuset fortalte om de eftertragtede præmier mens han både uddelte præmierne og lykønskede vinderne