Danboligs Bornholmsmesterskaber 2025

I weekenden blev DanBolig BM i golf afviklet – på de tre golfanlæg på Bornholm.
Der var tilmeldt 40 spillere til de tre runder, delt op i forskellige rækker. Primært gælder det om at finde den bedste damespiller og den bedste herrespiller over tre runder på tre dage. Vejret var fint, men dog noget udfordrende med frisk vind alle tre dage.
Fredag eftermiddag startede feltet i Rønne på Robbedalebanen,  og her var Kim Westh fra Nordbornholm bedst med en runde i 70 slag. Hos damerne var Martin Schow Vomb fra Bornholms Golf Klub bedst med 75 slag for de 18 huller. Spillet fortsatte i Nexø lørdag og her holdt Kim Westh og Martina Schow Vomb fast i føringerne, selv om både Tobias Thisen og Camilla Madsen fulgte dem til dørs. Hos herrene var føringen kun et slag inden finalen i Rø og det blev spænding til det sidste. Inden de to sidste huller havde Tobias Thisen indhentet Kim Westh, men så gik det galt for den professionelle håndboldspiller, med en 7er og en 8er på hul 17 og hul 18. Kim Westh fra NBGK, klædt i Tigers røde søndags farve, sikrede sig sejren med i alt 229 slag. Ole Rømer fra NBGK snuppede andenpladsen med 235 slag og Tobias Thisen fra GGK sluttede med 236 slag.
Hos damerne var Martina Schow Vomb fra Bornholms Golfklub sikker på sejren med tre runder fire-fem slag bedre end Camilla Madsen fra NBGK, hver dag. Samlet score på 236 slag mod Camilla Madsens 249 slag. Nummer tre blev Mette Munch Mikkelsen fra Bornholms Golfklub med 254 slag.
Stablefordvinder damer blev Diana Skov fra Bornholms Golf Klub med 109 point foran klubkammeraten Pia Gudbergsen med 106 point, begge overhalede den førende spiller inden om på 3. og sidste runde. Hos herrerne vandt Michael Larsen fra Gudhjem Golfklub med 96 point foran Gert Andersen fra Nordbornholm med 94 point.

Senior Damer blev vundet af Claudia Holmen GGK, med Diana Skov og Trine Hjort Nielsen begge fra Bornholms Golfklub i hælene,

Senior Herrer titlen tog Klaus Juhl fra NBGK sig af.

Veteran Damer blev suverænt vundet af Rikke Spang fra Bornholms Golfklub.

Veteran Herre mester blev jan Åkerlund fra Bornholms Golfklub.

Hos Superveteranerne stod der Nexø på mestrene, da Inge Hee og Keld A. Nielsen vandt her

Stort tillykke til alle vinderne, og ekstra stort tillykke til vinderne fra Bornholms Golfklub. Tak til alle deltagerne fra Bornholms Golfklub, det er dejligt I vil repræsentere klubben på så fin vis. Vi håber det kan inspirere mange andre til at tage udfordringen op næste år!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA