Bornholms Golf Klub afholdt søndag d. 28 juli en af sæsonens lidt anderledes sponsorturneringer. Det var en Mexican scramble, hvor forpagterne af klubbens cafe – Cafe Robbedale – var sponsor. De fire dejlige mennesker – Randi og Torben Munch samt Tina og Gilbert Espersen – driver cafeen til stor glæde for klubbens medlemmer og gæstespillere på banen. Præmierne var flotte gavekurve med forskelligt spiseligt og drikkeligt.
Klubbens faste nærmest hul-sponsor på hul 9 og 12 – Postens og Hovedvagtens Spisehuz – har en ekstrapræmie i form af 2 stk smørrebrød og 1 øl til spillere, som i første slag lander 1 meter eller derunder fra hullet. Da dagens turnering var en holdturnering, udlovede sponsoren ekstrapræmien til alle spillere på holdet, hvis det skulle lykkes én at komme under 1 meter.
Mexican scramble er en holdturnering. Holdene sammensættes, så brug af handicap er unødvendigt. På hvert hul slår alle spillere ud, hvorefter man vælger den bedst placerede bold. Herfra slår på skift de andre tre spillere næste slag, undtagen den spiller, hvis slag lige er blevet valgt, og så fremdeles indtil bolden er i hul.
Vejret var perfekt til golf – skiftende sol og skygge og næsten ingen vind til at begynde med. Så spillet gik glidende uden betydelig ventetid, og resultaterne var også derefter.
Der var præmier til de tre bedste hold:
1. plads med 67 slag: John Ottesen, Hanne Lundgaard, Anette Wind og Marianne Magnusson.
2. plads med 68 slag: Cai Werner Lyng, Trine Hjorth Hansen, Flemming Schmidt og Lene Lassen.
3. plads med 71 slag: Michael Hausgaard, Allan Jensen, Esben Aabye Dam og Jørgen Glistrup
Nærmest hul:
Selvom folk gjorde sit yderste for at komme på greenen og ligge på 1 meter eller derunder fra hullet i første slag, lykkedes det desværre ikke for nogen af spillerne – men det var tæt på.
Hul 9: Kim Westh, 1,50 meter.
Hul 12: Martina Schow Vomb, 4,46 meter
Klubben siger tusind tak til Cafe Robbedale for præmierne
