Bornholmsmestrene 2024 er fundet

I forbindelse med Bay´s Malerfirmas Singleturnering i Rønne d 18. august, blev 3. runde af Bornholmsmesterskaberne i golf også afviklet.

Hos herrerne var der lagt op til en tæt kamp mellem Michel Hågensen og Peter Møller Hansen. Michael havde efter de 2 første runder 2 slag (74,69) ned til Peter Møller Hansen ( 74,71)

Peter valgte dog at brage en solid 64´er af- 4 under par- og Michael kunne ikke helt følge trop- og gik runden i Robbedale i 70 slag. Derfor blev Peter Møller Hansen vinder af Bornholmsmesterskabet for herrer 2024 med samlet 209 slag og runner-up blev Michael Hågensen med samlet 213 slag.

Damernes BM blev afgjort på aller sidste hul. Efter de 2 første runder førte den forsvarende mester Camilla Madsen med 2 slag (84,81) til Martina Vomb (84,83). Efter de første 9 huller på 3. runde havde Martina indhentet de 2 slag, herefter fulgtes de 2 kombattanter ad med stort set identiske scores de næste 8 huller. På hul 18 fik Camilla dog slået sit 2. slag over green og out, og Martina fik lagt sit 2. slag op safe på green. Camilla måtte tage til takke med en dobbelt-bogey og Martina kunne notere en bogey efter lidt nervøs putning.

Martina Vomb blev dermed Bornholmsmester 2024 med 241 slag, med Camilla Madsen som runner-uo med 242 slag.

Stableford herrer blev vundet af Thomas Nymark, som satte en gedign slutspurt ind på Robbedale banen med 43 poit, og sluttede derfor med samlet 112 point (34,35,43). Rolf Laugesen blev runner-up med 106 point (30,40,36)

Stableford damer blev vundet af Britta Roerslev med samlet 96 point (29,32,35). Runner-up blev Annette Wind med 90 point (30,34,26)

Stort tillykke til alle mestrene og runner-ups! Vinderne modtag gavekort til Ekkodalshuset og bolde med inskription, runner-ups modtog gavekort til Ekkodalshuset

Desværre har deltager-antallet igen i år været skuffende lavt. er det fordi mange ikke ser BM som noget spændende at deltage i, eller er det noget andet? Tag gerne fat i jeres turneringsansvarlige og kom med input til hvordan vi kan gøre BM til en stor og festlig turnering igen