Tirsdag d 27/5 teede Carsten Tetzlaff-Petersen fra Kokkedal Golfklub ud på sin runde på Robbedale-banen. Små 4 timer senere kunne han meddele at han havde slået et superb slag på hul 17. Bolden hoppede et par gange og landede så direkte i hullet på det 159 meter lange par 3 hul.
Der var hurtig afregning i klubhuset hvor Martina Vomb på klubbens vegne kunne overrække gavekort til Pensions Slægtsgården på overnatning og morgenmad for 2 personer, et gavekort til NordBornholms Røgeri på den lækre fiskebuffet samt en øl/vand for 2 personer samt en flaske cognac fra Juuls Engros.
Stort tillykke til Carsten, vi håber at kunne byde ham velkommen en anden gang i Bornholms Golfklub


