2 æg og 4 sejre

Igen blev det en noget blandet weekend for de bornholmske hold i Danmarksturneringen.

Team GolfBornholms herrer i 2. division måtte drage hjem fra lørdagens kamp i Roskilde med et æg- et nederlag på 18-0, hvor ingen af matcherne var rigtig tæt på at byde på point til Bornholmerne. Søndag havde herrerne mulighed for at slutte sæsonen af med at slette nullet på point kontoen. men gæsterne fra Ledreborg var ikke i gavehumør, og kunne tage en sejr på 13-5 med hjem til Sjælland. Foursomen med Brian Mogensen og Gary Hindshaw delte deres match, Jesper Kuhre vandt sin single match mens hhv Gary Hindshaw og Peter Møller Hansen delte hver en single match og bragte derfor Bornholmerne op på de 5 point.

Herrerne rykker derved ud af 2. division efter en noget skuffende sæson.

Team GolfBornholms Damer i kval-rækken havde kun en enkelt kamp denne weekend. Helsingør kom på besøg på en blæsende New Course. Rutinerede Birthe Skov var grundet afbud kaldt ind, og man må sige hun gjorde hvad hun kunne. En sikker sejr i 3. singlen på 6/4! Foursomen med Camilla Madsen og Rikke Falsner tog de sidste 3 point ved at vinde 2/1. Dameholdet tog derfor sejren over Helsingør 5-4 og slutter sæsonen på 2.pladsen- 2 point fra puljesejr og billetten til oprykningsspillet til 2 division.

Team GolfBornholms senior hold i kval-rækken drog til Gillelejes flotte anlæg lørdag, her var det desværre kun forusomen med Liza Flygenring og Klaus Juhl som kunne byde Gilleleje op til dans. Den bornholmske foursome måtte dog acceptere et 1/0 nederlag og holdet måtte drage hjem til øen med et nederlag på 13-0. Holdet rejste sig dog fra asken søndag på hjemmebanen New Course- og vandt 10-3 over København, og forpurrede derved Københavns drømme om puljesejr. Seniorholdet slutter på 3. pladsen med 2 point.

I veteranernes kval-række var der dømt rene lokalopgør. Lørdag tog det ubesejrede hold fra NBGK/BGK turen sydpå til Nexø Golfklub og med solide sejre til Allan Juhl, Claus Povlsen og foursomen med Frits og Margrethe Kjellberg samt en delt match fra Jan Åkerlund kunne NBGK/BGK trække sig ud af første lokalpopgør som sejrs-herrer med cifrene 8-5. Søndag var det Nexø som måtte drage nordpå og tage kampen op på Old Course-her var der dog ingen tvivl om udfaldet og kun Nexøs foursome kunne indkassere 1,5 point ved at dele deres match. Dagen slutter med en sejr til NBGK/BGK på 11,5-1,5 og en sikker puljesejr med 12 point ud af 12 mulige. Der er derfor booket en plads i oprykningsspillet til 2. divison d. 14 september i Sydsjællands Golfklub